IMG 2109 2 IMG 2095 2 DSC08022 DSC08023 DSC08024 DSC08026 DSC08025 IMG 2104 2 DSC08027 IMG 2103 2 IMG 2105 2

Fin 3 værelses med altan og parkering, Aarhus C

Her udbydes en flot og hyggelig 3 værelses lejlighed i Åparken.

Lejligheden er velegnet som delelejlighed eller til parret eller den lille familie, der gerne vil bo centralt med natur omkring sig.

Åparken har en beliggenhed indenfor den indre Ringgade i Aarhus. Her får man Åen og de grønne områder omkring Ceresbyen som nabo. Der er gode stisystemer til byen og dens mange tilbud, nem adgang til indkøb, restauranter og fitness samt mange af byens uddannelsessteder. Bl.a. ligger VIA kun et stenkast herfra. Desuden løber Brabrandstien tæt forbi ejendommen, så der er rig mulighed for gang-, løbe- eller cykelture lige udenfor. 

Selve lejligheden er beliggende på 3. sal i ejendom med elevator. 

Der er indgang via entré og fordelingsgang, der leder til det primære soveværelse indrettet med skabe og dobbeltseng, til badeværelse med brus og vaskemaskine samt til lejlighedens køkken/alrum og stue i ét. Det sidste værelse i lejligheden ligger med adgang fra selve stuen. 

Fra stuen er der desuden udgang til en mindre altan.

Køkkenet er indrettet med en del skabs- og bordplads samt alt det nødvendige i hårde hvidevarer. En åben halvmur mellem køkken og stue sørger for en nem og overskuelig afskærmning. 

Der er mulighed for parkering foran ejendommen. 

Lejligheden overtages som beset, i god stand.

Lejligheden udlejes snarest i en periode på 2 - 3 år, dog min. 1 år. 

Der betales udover husleje a conto vand og varme samt el, TV/internet direkte til udbyderne.

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia