Ejendom 2 Bryggers Badevaerelse Koekken 2 Koekken Stue 7 Stue Stue 9 Stue 2 Stue 6 Stue 10 Badevaerelse 2 Badevaerelse 3 Badevaerelse 4 Badevaerelse 5 Stue 5 Vaerelse Have

Arkitekttegnet villa i Lind, Herning

Flot arkitekttegnet villa fra 1997 med skøn beliggenhed i Lind udlejes snarest. 

Villaen, som har et flot og charmerende udseende med vægt på lysindfald, lækre detaljer og gode materialer, har en skøn beliggenhed i et lukket vænge med udsigt over grønne marker og med kig til Boxen. 

Villaen er på 180 kvadratmeter, som fordeler sig i 2 plan.

I stueplan finder man en stor entré med integreret bryggers, hvor der findes skabsarrangement med bordplads, skabe, fryser og vaskefaciliteter. Her er desuden god plads til overtøjet. Fra entréem er der adgang til det ene af villaens badeværelser med brus samt til hhv. køkken-/alrum og stue, der ligger ud i ét.

Selve køkkenet er indrettet i den ene del af alrummet i en u-formet løsning, således køkkenet pænt afskærmes fra spiseafdelingen. Elementerne er i mørkt træ med lækker mørk bordplade og indeholder alt i hårde hvidevarer. Der er integeret små hyggelige spots i loftet, som giver et fint lys og hyggeligt til køkkenet. Spisestue og dagligstue hænger pænt sammen, men fordeler sig med en naturlig opdeling. Selve spisestuen har et stort, højt vinduesparti mod haven og de markerne, som findes udenfor haven på bagsiden af huset. Her lukkes lys og natur helt ind i boligen. Der er desuden udgang til haven med gode terrassemuligheder. 

Fra stuen er der adgang til forældreafdelingen, som indeholder en lille mellemgang, der fordeler et godt soveværelse, walk-in og et stort badeværelse med brus. På badeværelset er der tillige med i køkkenet integreret små sports for en god og hyggelig belysning. 

Fra stuen fører en trappe til husets 1. sal som indeholder 2 fine værelser og en åben repos mod stuen, som i dag er udnyttet til kontor. 

Der er etableret alarm og bankboks i huset. 

Villaen er beliggende i Lind, en forstad til Herning. Her findes gode indkøbsmuligheder i form af dagligvarebutik, bageri, pizzaria, tankstation mv. ligesom der forefindes hele 2 skoler og flere daginstitutioner i byen. Der er desuden mange muligheder for fritidsaktiviteter i byen, heriblandt cykling, fodbold, badminton, tennis, fitness, gymnastik mm. 

I Lind bo man centralt i Jylland med nem adgang til hele motorvejsnettet. Her fører Motorvej 18 mod Brande, Givskud og Vejle og dernæst ind på E45, ligesom Motorvej 15 fører mod nordpå mod Holstebro og Viborg/struer samt østpå mod Silkeborg og Aarhus. 

Huslejen er ex. forbrug, som betales direkte til forsyningsværkerne. 

Villaen udlejes tidsbegrænset for en længere, aftalt periode.

Depositum: 3 måneder

Forudbetalt leje: 1 måned

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia