Udsigt 2 Udsigt 1 Hus Fra Molen 1 Mole 1 Omrade Entre 1 Trappe 2 Vaerelse Vaerelse 3 Vaerelse 1 Badevaerelse 1 Badevaerelse Trappe 1 Stue 2 Hele Stuen Stue 4 Koekken Allerum Udgangtil Terrasse Terrasse Terrasse 1 Koekken Allrum Koekken Mole Udsigt Hus Med Omrade Hus Fra Molen Gade Marie Thomsens Gade 52 4 Tv Altan 1

Spektakulær 4 værelses penthouse i Isbjerget, Aarhus Ø

Her udbydes en fantastisk penthouse-lejlighed i 2 etager i Isbjerget på Aarhus Ø.

Netop denne lejlighed er en af de mest eksklusive i ejendommen, både pga. indretning og beliggenhed, men også grundet materialevalg og tilvalg af moderniserede badeværelser og køkken fra 2015.

Lejligheden er i to plan, hvor øverste plan er et unikt rum med ca. 6 meter til kip, med masser af gennemstrømmende lys og en smuk vid havudsigt. Her er hele to fantastiske altaner, hvor den ene er østvendt og den anden er sydvestvendt, således solen kan nydes på de private terrasser dagen igennem. 

Lejligheden ligger alene øverst i bygningen. Du bliver budt velkommen i en rummelig og lys hall, hvorfra du har adgang til lejlighedens tre soveværelser og de to stilfulde badeværelser. Herudover er der en smuk trappe op til den øverste højloftede etage. Reposen under trappen kan udnyttes som kontor, bibliotek eller lign.

Øverste etage, bestående af køkken-alrum og stue i ét, er et kapitel for sig selv. Et stort, skønt leverum, med spændende vinkler og et helt fantastisk lysindfald fra alle verdenshjørner! Her er en indeliggende terrasse, der vender mod øst, hvorfra du har et skønt kig ud over Aarhusbugten og helt til Mols Bjerge. Desuden er der endnu en altan, der vender mod sydvest, hvorfra solen kan nydes fra morgen til aften i sommerhalvåret.

I dette rum har du en enestående udsigt uanset, hvor du orienterer dig hen.

Fra spisestuen/alrummet er der et par trin op til køkkenet, hvilket giver endnu en spændende dimension til det meget høje rum. Køkkenet er udskiftet i 2015, til et lækkert hvidt Svane køkken i tidløst design med bl.a. Quooker.

Under det høje køkken er der desuden et stort skjult opmagasineringsrum med plads til diverse, vinkøleskab mv.

Lejligheden udlejes snarest efter aftale for en periode på 3 år. Ved kortere lejemål vil huslejen være forandret. Kontakt os for at høre nærmere. 

Der betales forbrug foruden huslejen. 

Depositum: 3 måneders leje.

Der kan til-lejes op til 2 parkeringspladser til lejemålet til en pris på kr. 1.000 pr. stk. pr. mdr. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia