KK Skovstien 18 2 KK Skovstien 18 11 KK Skovstien 18 13 KK Skovstien 18 121 KK Skovstien 18 120 KK Skovstien 18 117 KK Skovstien 18 116 KK Skovstien 18 114 KK Skovstien 18 111 KK Skovstien 18 107 KK Skovstien 18 110 KK Skovstien 18 103 KK Skovstien 18 102 KK Skovstien 18 105

Stor, nyere familievilla i Hinnerup

Gå en virtuel tur i villaen!

Villaen er roligt beliggende på en blind vej med grønne arealer, sø og skov lige i baghaven. Her kan roen nydes kun få minutter fra indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, skole, daginstitutioner mv. i Hinnerup centrum.

Hinnerup er en attraktiv by som byder på alt for den moderne familie. Derudover ligger Hinnerup med kort afstand til E45 og dermed bl.a. kort fra Aarhus, hvortil der også går direkte forbindelser med både tog og bus. 

Selve villaen er fra 2012, men indenfor det seneste år er bolig-kvadratmeterne forøget og der er yderligere etableret carport til parkering af bilerne. 

Ejendommens forhave består af et hyggeligt, flisebelagt gårdmiljø, der forbindes af en gangsti til baghaven, hvor der yderligere findes 2 terrasser og plæne, som sikrer, at der altid vil kunne findes solforhold på grunden. Der er også plads til en køkkenhave, hvor der allerede er flere frugttræer og -buske.

Der er indgang til ejendommen via entré med fin plads til overtøjet. Loftet er ført i kip og bidrager til en god rumfornemmelse. En kvalitet der føres videre i ejendommen helt generelt. 

Fra entréen er der adgang til et flot lyst værelse med store vinduespartier, trægulve og loftspots, til et stort og rummeligt bryggers med masser af skabe, vaskefaciliteter og udgang samt til et gæstetoilet. Entré, bryggers og badeværelse har alle flotte klinkegulve, der føres videre i ejendommens badeværelser og køkken. 

Fra entréen leder en glasdør til villaens fantastiske fællesrum - køkken/alrum og stue i sammenhæng. 

Begge disse store, luftige rum har vinduer fra gulv til loft og loft til kip, således lysforholdene er helt optimale. Fra køkkenet er der udgang til en flot træterrasse på bagsiden af huset og mod haven. 

Selve køkkenet er med hvide skabselementer, flotte træ-bordplader og integrerede hårde hvidevarer. En vaske-ø midt i rummet sørger for yderligere skabs- og bordplads samt for at opdelingen af køkken og spiseplads fungerer optimalt. Der er også et viktualierum i tæt tilknytning til køkkenet.

Fra stuen fører en dør til forældreafdelingen, der består af et pænt soveværelse med integreret skabsplads, badeværelse med brus, toilet og vaskefaciliteter og til et mindre værelse, der kan benyttes som walk-in closet, mindre kontor, babyværelse eller lign. 

Ejendommens resterende værelser, i alt 3 stk., er placeret i forlængelse af en mellemgang, på modsatte side af køkkenet. De 3 værelser er af meget fin størrelse og har skabe. Fordelingsgangen leder derudover til endnu et badeværelse med brus og badekar. 

Samtlige af villaens værelser har, ligesom stuen, pæne trægulve. 

Til ejendommen hører 3 skure til opbevaring, et halvtag til cykelparkering samt carport med plads til 2 biler. 

Villaen udlejes pr. 1. januar 2023 for en periode på 3 år, dog min. 1 år. 

Forbrug betales udover huslejen. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia