MB Solkraenten 8 4 MB Solkraenten 8 1 MB Solkraenten 8 204 MB Solkraenten 8 209 MB Solkraenten 8 216 MB Solkraenten 8 13 MB Solkraenten 8 217 MB Solkraenten 8 220 MB Solkraenten 8 221 MB Solkraenten 8 222 MB Solkraenten 8 225

Rummelig familievilla med udsigt i Brabrand

Her udbydes en dejlig rummelig familievilla i 2 plan med en fantastisk og rolig beliggenhed i Brabrand. Villaen er højtbeliggende i området mod Hans Broges Bakker, hvormed der kan nydes en skøn udsigt over hustagene ned mod Brabrand sø.

Selvom villaen er angivet til at være 82 kvm., så indeholder den i alt 198 kvm. Arealet er fordelt på 82 kvm. i en højloftet kælder, der reelt fungerer som en underetage, 82 kvm. i meget højt stueplan og 35 kvm. vinterstue. på 1. sal. Derudover er der til villaen en stor grusbelagt indkørsel samt en dejlig lukket og privat have. 

Villaen vil inden overtagelse blive istandsat med maling overalt og desuden gennemgå en renovering. 

Der er indgang til villaen gennem entré og fordelingsgang i underetagen. Her er praktiske betongulve, flere kroge og god plads til både overtøj, sko og lign. Underetagen består af 3 gode værelser/disponible rum, hvoraf det ene, som ligeledes har betongulv, er i forbindelse med indgangen og de 2 andre ligger sammen med en mindre fordelingsgang mellem. Her er der tæpper på gulvene. Derudover findes et større badeværelse på denne etage, hvor der også er vaskefaciliteter. 

Fra underetagen fører en muret trappe med klinker til overetagen og man kommer op midt i husets fællesrum, som udgøres af hhv. køkken, spisestuen og dagligstuer i sammenhæng. Flere halvmure opdeler rummene uden at skærme for lysindfald og uden at eliminere følelsen af sammenhæng rummene imellem. 

Spiseafdelingen har pæne og praktiske klinker på gulvene, mens køkken og stuerne er med varme trægulve. 

Selve køkkenet er etableret som et u-formet køkken med en ekstra vinkel på for mere skabs- og bordplads, hvilket der er rigeligt af. Elementerne er i lyst træ på fronterne, der er laminatbordplader og alt i hårde hvidevarer. 

Spisestuen har panoramavinduer fra flere sider mod både have, hvortil der også er direkte adgang fra en terrassedør, og mod Brabrand søen med smuk udsigt over de mange hustage. 

Selve stuerne er sammenhængende, dog med en halvvæg imellem som skaber dynamik og nem opdeling. Her er rigtig god plads og mange muligheder for udnyttelse til det, man har behov for. 

Fra den største stue fører en dør til en vinterhave, som dog ikke er opvarmet, men hvor man sagtens kan forlænge sommeren lidt i de koldere perioder. 

Sidst findes der på denne etage en masterafdeling bestående af en lille mellemgang, soveværelse med skabsvæg og tæpper på gulvene samt badeværelse med brus. 

Hele overetagen ligger hævet over området og udsigten over området kan derfor nydes fra de fleste rum. Der er lagt vægt på at lyset skal kunne passere rummene imellem og der er en god sammenhæng mellem rummene. 

Haven der hører til ejendommen er overskuelig med veletableret græsplæne, flere større træer og buske samt en tæt hæk omkring, således haven ligger dejlig privat. Der er desuden etableret en stor flisebelagt terrasse foran huset. 

På grunden findes et mindre lejemål i en anden bygning, som er udlejet. Der er egen indgang og særskilte målere på dette lejemål. 

Villaen udlejes pr. 1. oktober 2022 for en nærmere aftalt periode, dog min. 1 år og meget gerne længere. 

Depositum: 3 måneders leje

Forbrug betales ud over huslejen a conto - beløb fastsættes efter antal beboere. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia