MB Rugaardsskovvej2 4 MB Rugaardsskovvej2 14 MB Rugaardsskovvej2 11 MB Rugaardsskovvej2 12 2 MB Rugaardsskovvej2 9 MB Rugaardsskovvej2 214 MB Rugaardsskovvej2 218 MB Rugaardsskovvej2 221 MB Rugaardsskovvej2 220 MB Rugaardsskovvej2 213 MB Rugaardsskovvej2 2 MB Rugaardsskovvej2 209 MB Rugaardsskovvej2 212

Reserveret - Moderne funkisvilla for familien, Ry

Vil du se mere? Tryk på videoen ovenfor og gå en tur i boligen!

Her udbydes en moderne villa med fantastisk beliggenhed i et nyere kvarter med grønne arealer og skove omkring, stisystemer og kort afstand til byens centrum. Derudover er der nem adgang til motorvejsforbindelser mod både E45 og Midtjyske motorvej.

Villaen er opført i 2008 i funkisstil med moderne indretning og vægt på lys og rumfornemmelse. Der findes her hele 200 kvm. beboelse fordelt på 2 plan med tilhørende garage. 

Fra indkørslen til ejendommen kan bilen parkeres under taget i carporten, hvortil der også er adgang til garagen, som i dag er indrettet som værksted og depotrum. 

Indgang til villaen sker fra ejendommens entré med trappeforløb til 1. sal og stor rumfornemmelse grundet det åbne forløb og glaspartier, der lader lyset strømme ind i boligen. Denne fornemmelse af rummelighed er gennemgående for hele boligen. 

Entréen har, som det resterende, hvidmalede vægge. Her er smukke travertin klinker på gulvet, som er gennemgående til køkken, på gangarealer og i badeværelser. 

En glasvæg med skydedør fører fra entré til boligens fællesrum, som udgøres af køkken/alrum og stue i sammenhæng. På trods af sammenhængen er rummene dog naturligt opdelt med en halvvæg mellem, delvist belagt af natursten, og forskellige gulvtyper, hvormed man får skabt mulighed for en optimal indretning af separat TV-afdeling og spiseafdeling. 

Selve køkkenet er opført i mørke højglans elementer med hvid corian bordplade. Her er høje skabe og god skabs- og bordplads. Midt i rummet findes en kogeø med skabe på begge sider. Fra rummet er der direkte udgang til en af de flere flisebelagte terrasser omkring villaen, denne overdækket med integrerde spots. 

Stuen, som ligger i forlængelse af køkken/alrummet, er med trægulve. Her er en projekter integreret og skjult i loftet, ligesom der på den ene væg kan sænkes et lærred ned, så der kan sænke sig en biografstemning i rummet. Hele halvvæggen mod køkkenet er med samme natursten, som der findes i køkkenet. Her findes tillige en væghængt brændeovn. Fra stuen fører en terrassedør desuden ud til have og flisearealer. 

Udover fællesarealerne indeholder stueetagen yderligere en afdeling med en mindre mellemgang med skabe, et værelse samt gæstetoilet, hvortil der er adgang fra stuen.

På 1. salen i villaen indeholder en længere fordelingsgang med de smukke travertin klinker på gulvene og masser af lysindfald fra ovenlysvinduer og de store panoramavinduer mod skoven, hvorfra der også er udgang til en større, hyggelig terrasse, delvist overdækket, hvor man kan sidde og nyde eftermiddags- og aftensolen. 

På etagen findes yderligere 2 gode værelser samt et master-bedroom med et meget stort walk-in closet og flere vinduer fra gulv til loft, hele 2 badeværelser, hvoraf det ene er med brus og det andet med både brus og badekar. På gulve og vægge i badeværelserne fortsættes travertin klinkerne fra gangen, som også præger rammen omkring badekaret. Værelserne er med trægulve. 

Grunden omkring villaen er afskærmet med hæk. Her er anlagt med græs, flisegange omkring villaen med flere flisebelagte terrasser, herunder en terrasse med pergola og en anden som er overdækket. Alt efter vind og vejr kan terrasserne give mulighed for udetimer store dele af forår, sommer og sensommer og der er desuden mulighed for at fange solen hele dagen rundt på grunden. På grunden findes desuden enkelte frugttræer og et hygggeligt bålsted.

Fra adressen er der let adgang til både skole, daginstitution og indkøb. I nærområdet findes ligeledes golfbane, skaterbane og andre idrætsfaciliteter, ligesom der kun er et par kilometer til den indre del af Ry. 
Villaen udlejes fra 1. august for en periode på 2 år. 
Udover huslejen betales forbrug til forsyningsselskaberne direkte. 
Depositum: 3 måneders leje + 1 måneds forudbetalt leje.

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia