Beliggende på Bredkær Tværvej i Egå, tilbagetrukket fra vejen og med stisystemer i baghaven, udlejes her det halve af en klassisk Friis & Moltke villa fra 1967.
Villaen har det typiske Friis & Moltke udseende, opført i gule sten med fladt tag, brede udhæng og store vinduespartier. Friis & Moltke er kendt for kvalitetsbyggeri og materialer i særklasse.
Lejemålet har indgang via et vindfang med plads til overtøj og herfra adgang til stor, rummelig fordelingsgang, som leder til hhv. køkken, badeværelse samt 2 af lejemålets 3 soverum.
Selve køkkenet er med nyere elementer og indeholder ovn samt køleskab. Der er mulighed for tilkobling af opvaskemaskine. Selve køkkenet har god bord- og skabsplads. Fra køkkenet er der adgang til det sidste af husets værelser med skabsplads. Dette værelse har ligeledes adgang fra stuen.
Stuen er stor og med god plads til både spise- og TV-stue. De store vinduespartier mod have og terrasse giver et naturligt lyst miljø til rummet og har ligeledes terrassedør med udgang.
Selve badeværelset er holdt i oprindelig stil med pæne dueblå klinker på væggende. Man har senere lagt granitklinker på gulvene og rummet bliver yderligere moderniseret med etablering af et nyt skabsmøbel, vask og spejl. Badeværelset er af sfin størrelse og har seperat, stor bruseniche.
Til lejemålet hører egen, privat have med både terrasse og græsplæne.
Villaen er beliggende i et trygt og velfungerende kvarter med gode muligheder for børnefamilier. Der er fra baghaven stisystemer til daginstitutioner og skole samt til legeplads, som findes meget tæt på boligen. Derudover er der kort afstand til flere indkøbsmuligheder, Aarhusbugten med adgang til fælles badebro, Egå marina og Egå gymnasium.
Fra boligen er der desuden gode tilkørselsmuligheder fra både AArhus og motorvej, ligesom der er busser direkte til Aarhus kort herfra.
Lejemålet overtages snarest og lejes for en nærmere aftalt periode.
Der betales ud over huslejen for varme, el samt internet/TV særskilt. Vand er en fast pris.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia