På 5. sal i en ældre men meget pæn og velholdt ejendom i Øgaderne finder man denne smukke og helt unikke penthouse lejlighed med masser af lysindsald og lækre detaljer.
Der er etableret en særskilt elevator udelukkende denne lejlighed. Elevatoren kører direkte op i entréen.
Lejligheden består af en entré/fordelergang i direkte adgang med et fantastisk stort og lyst køkken/alrum i New Yorker look. Dette helt unikke rum har fået etableret flere karnapper og panoramavinduer med udsigt over byens tage til flere sider samt stor lækker tagterrasse med sol det meste af dagen.Herfra er der udsigt over store dele af byen og Aarhus bugt. I rummet er fritlagte spær, ovenlysvinduer, smukke plankegulve og en enkelt væg med synlige mursten for et mere råt og autentisk look. Selve køkkenet er i massivt træ med grå låger og skuffer samt med massiv træbordplade. Selv i køkkenet er der lagt vægt på lysforhold og der findes både store vinduespartier og ovenlysvinduer i området. Her er desuden alt i hårde hvidevarer.
Fra fordelergangen er der adgang til et stort og moderne badeværelse med massagebrus mv., et gæstetoilet i samme stil og 2 meget fine værelser, igen med panoramavinduer med udsigt over byens tage, fritlagte spær mv.. I begge værelser findes der en stor skabsvæg.
Fra det ene værelse er en lem til et stort loftrum med masser af plads til opbevaring.
Lejligheden overtages fuldt istandsat.
Huslejen er ex. forbrug.
Der betales 700 kr. pr. måned i a conto varme og 300 kr. pr. måned i a conto vand.
3 måneders depositum samt 3 måneders forudbetalt leje.
Lejligheden udlejes for en periode for minimum 2 år.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia