Rolig beliggende som det 2. sidste hus på en blind villavej i Brabrand, kun et par hundrede meter fra bygrænsen til Åbyhøj, finder man denne flotte, store og istandsatte murermestervilla i 3 plan med privat og overskuelig have.
Villaen er løbende blevet renoveret og fremstår i dag som ideel familievilla med moderne indretning og lækre materialer.
Villaen indeholder hele 216 kvadratmeter fordelt på 3 plan og fremstår lys og indbydende. De 148 kvadratmeter i stueplan og på 1. sal er godkendt til beboelse, men kælderens 68 kvadratmeter er særdeles brugbare. Der er etableret gulvvarme i hele boligen.
Opkørsel til ejendommen sker af en fin grusbelagt indkørsel langs huset.
Her kommer man til et større parkeringsareal med plads til flere biler og med adgang til en stor garage med elport og gulvvarme. På bagsiden af huset findes græsplæne og flisebelagt terrasse med gode solforhold.
Der er indgang gennem en nyere entré med klinker på gulvet og plads til at hænge ovetøjet. Herfra fører en fransk dør til et fantastisk rum, der udgøres af køkken/alrum og stue i ét. Her er smukke sildebensgulve, stort vinduesparti mod vestvendt terrasse og baghave, delvist synlige gulstensvægge i kombination med hvide pudsede vægge, arkustikvæg og en granitvæg, hvide glatte lofter med indbyggede spots, brændeovn og et meget stort og lækkert køkken.
Selve køkkenet er fra JKE opført i massivt træ med hvide låger. Elementernes rammer og bordplade er af samme træsort, tappet sammen, hvilket udgør en smuk detalje for øjet og viser, hvordan der ikke er gået på kompromis med kvaliteten og udtrykket i denne bolig.
Køkkenet har integrerede hårde hvidevarer.
Fra køkken/alrummet er der direkte adgang til det ene af stueetagens to værelser, dette med trappestige til en stor hems, og til en mindre gang med trappe til 1. sal, endnu et værelse og et pænt badeværelse med bruseniche, toilet og vask.
På 1. salen findes en ideel forældreafdeling med et meget stort forældresoveværelse med udgang til lille altan med skøn udsigt og masser af skabsplads samt et stort badeværelse med wellness-følelse. Her er både spabad, dampbad, vaskearrangement i samme massive elementer som køkkenet og toilet. Badeværelset har integreret lys i gulvet, indbyggede højtalere og lysdæmpning, således den helt rigtige wellness-følelse kan opleves efter en lang dag.
Kælderen i denne bolig er særdeles fin. Den er drænet, har gulvvarme og er med god lofthøjde, således der er tale om nogle gode, brugbare kvadratmeter i denne etage også.
Der er direkte indgang til kælderen udefra eller adgang fra villaens stueetage.
Kælderafdelingen består af et stort rum samt 2 mindre -, alle med klinker på gulvene og gulvvarme. Et badeværelse med toilet, vask, brus og vaskefaciliteter og endda et pænt, minde køkken.
Fra ejendommen er der kort gåafstand til indkøb, skole, daginstitutioner, offtenlig transport, idrætsfaciliteter og Brabrands smukke natur som f.eks. Årslev Engsø, Brabrand Sø og det natursmukke Hans Broges Bakker, der findes lige bag boligen.
Villaen overtages som nymalet med slebne og behandlede gulve.
Udlejning pr. 1. maj 2024 for en periode på 2 år.
Depositum: 3 måneders leje
Forbrug betales særskilt ud over huslejen.
Villaen opvarmes med fjernvarme og har energimærke C.
Vil du have en fremvisning af boligen?
Kontakt os ved at skrive eller ringe!