Højt beliggende i et roligt kvarter i Silkeborg med en smuk udsigt over byen ligger denne villa på 2 plan med i alt 144 beboelseskvadratmeter. Derudover indeholder villaen en dobbelt-garage på 54 kvm.
Villaen, som oprindeligt er fra 1970, er løbende renoveret og fremstår i dag lys og moderne i en minimalistisk og kubistisk stil.
I stueplan finder man entré med indbygget skab og trappe til 1. sal, badeværelse med brus samt soveværelse med udgang til terrasse. - En afdeling der vil være ideel til teenage-afdeling, kontormiljø eller lign.
Trappen fører direkte til stuen med parketgulv, panoramavinduer og udgange til de to terrasser med smuk udsigt over både by, sø og grønne arealer. Herfra er der adgang til et nyere renoveret badeværelse med granitklinker, massagebrus og spabad. Fra stuen går man et plan op til bryggerset med vaskefaciliteter og udgang, ligesom køkken/alrummet også findes et plan over stuen.
Selve køkkenet er i amerikansk stil, u-formet, med lyse elementer og alt i hårde hvidevarer – herunder bl.a. amerikans køleskab. Der er god spiseplads i køkkenet, ligesom der også herfra er panoramavinduer, så den smukke udsigt også kan nydes under madlavning og spisning.
Derudover adgang til 2 gode værelser med tæppe.
Huset kan overtages med min. en måneds varsel.
Forbrug betales direkte til diverse forsyningsselskaber.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia