DSC08134 DSC08118 DSC08119 DSC08120 DSC08124 DSC08131 DSC08101 DSC08103 DSC08102 DSC08093 DSC08092 DSC08094 DSC08095 DSC08096 DSC08100 DSC08105 DSC08114 DSC08106 DSC08107 DSC08112 DSC08113 DSC08130 DSC08108 DSC08126 DSC08116 DSC08122 DSC08123 DSC08091 DSC08090 DSC08084 DSC08133 DSC08135 DSC08136 DSC08137

Nybygget træhus midt i skoven ved Silkeborg

Ønsker du at bo midt i den midtjyske natur omkranset af skov og mark uden at gå på kompromis med modernitet og bekvemmelighed, så er dette boligen for dig!

Midt i naturlandskabet mellem Christianshede og Gjessø, under 15 km. fra det centrale af Silkeborg, og med ca. 10 minutters kørsel til den midtjyske motorvej, ligger dette fantastiske og smukke træhus, der netop er etableret. 

Ejendommen består udover villaen, som er på 177 kvadratmeter, også af 130 kvadratmeter fordelt på en dobbelt garage med el-porte og vaskefaciliteter samt et anneks med the-køkken, som vil kunne fungere fantastisk som hjemmekontor, multirum eller lign. Anneks og garage er bygget sammen med en overdækket terrasse, ligesom der er etableret en gangsti mellem bygningerne og rundt om huset i øvrigt. Bygningerne omkranser en hyggelig gårdsplads på husets bagside, som pt. er under opførsel. 

Ejendommen er opført med vægt på kvalitet, lysforhold og med naturen i fokus. Overalt i boligen lukkes naturen ind gennem store vinduespartier, ligesom flere ovenlysvinduer og en åben planløsning yderligere bidrager til, at lyset strømmer gennem rummene. 

Fra gårdspladsen er der indgang til villaen via entré i åben forbindelse med husets hjerterum - køkken/alrum og stuer i ét. Her er panoramavinduer på hele husets nordlige langside med udsigt over marker og skovarealer, ligesom der er udgang til en stor, delvist overdækket terrasse. 

Fra entréen er der ligeledes adgang til et godt bryggers med masser af skabsplads. 

Selve køkkenet er fra Svane med flot hvid stenbordplade og fronter i en smuk støvet grønlig nuance, der passer fantastisk til den smukke natur omkring boligen. Samme nuance er gennemgående for boligens øvrige indbyggede elementer i badeværelser, bryggers og anneksets the-køkken. Køkkenet indeholder alt det nødvendige i hårde hvidevarer, der er pænt integreret i køkkenet. 

Placeringen af køkkenet midt i fælles-rummene, med en halvvæg fra gulv til loft på bagsiden og en stor vaskeø på forsiden, indrammer mulighederne for indretning af spiseafdeling i direkte sammenhæng med en stor stue og for dagligstue/TV-stue/kontor eller lign. lidt seperat på bagsiden af halvvæggen uden brug af døre, der begrænser lysindfald og den luftige rumfornemmelse.

Der er i hjørnet mellem køkken-afdelingen og den store, kvadratiske, stue etableret en gennemgående brændeovn, som yderligere binder rummene pænt sammen og yder hygge til flere rum på én gang. 

Med adgang fra stuen findes en lækker masterafdeling med stort soveværelse, walk-in og stort badeværelse med brus. Soveværelset har, ligesom stuer og køkken, panoramavinduer med udsigt over naturen. 

Badeværelset er etableret med lyse naturfarvede klinker på gulv og i bruseafdeling, hvide vægge, væghængt toilet, glasafskærming i bruser med stort brusehovede og skabsarrangement i den smukke støvede grønne nuance som de resterende elementer. 

I husets anden ende ligger afdelingen for børnene. Dette udgøres af en lille mellemgang, 2 gode værelser med skabe og et mindre badeværelse med brus, opført i samme materialer som husets andet badeværelse. 

Der er etableret gulvvarme overalt i boligen. Der beregnes et meget lavt varmeforbrug, da der er tale om en helt ny ejendom, der lever op til alle miljøkrav. 

Ejendommen kan overtages snarest efter aftale og kan lejes i 2 år. 

Forbrug betales direkte til forsyningsselskaberne ud over huslejen. 

Depositum: 3 måneders leje

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia