Stor, flot herskabslejlighed centralt beliggende på havnefronten i Aarhus - et område i stor udvikling med kort afstand til det meste. Her har du havnen og den nye letbane lige uden for døren, mens du er i gåafstand til både byens butiks-, café og restaurentliv samt skov og strand.Der er flere muligheder for skoler og daginstitutioner til børnene i området, herunder også et par skoler med internationale linjer.
Lejligheden er 154 kvm. og er løbende renoveret og moderniseret så både udseende og funktionalitet passer til vores moderne ønsker og behov mens man har bevaret de ældre, smukke detaljer, der udgør lelighedens storslåethed og herskabelige stil.
Der er indgang via rummelig entré med skabsvæg og franske døre til den ene af de 2 stuer en suite, der ligeledes kan separeres af en fransk dør. Allerede her i entréen mødes man af den herskabelige fornemmelse som udgøres af den høje loftshøjde, smuk opridelig stuk, detaljerede udskæringer i træværket og panener samt nyere smukt sildeparketgulv, som binder rummene flot sammen og giver lejligheden en ekstra original dimension.
Begge stuer, som naturligt kan deles i spisestue og dagligstue, har store flotte glaspartier med udsigt over havnen, hvor der lukkes masser af sollys ind i boligen. Her er stor rummelighed og god plads. En god detalje i spisestuen er et indbygget rum, som pt. indeholder et lille kontor.
I forlængelse af den største stue findes et rummeligt, nyt og moderne køkken med udgang til en hyggelig overdækket altan. Køkkenet er opført i klassisk stil med mørkt træ med hvid bordplade. Der er etableret en kogeø med plads til et par barstole, så der er mulighed for at socialisere mens der kokkereres. Køkkenet indeholder alt i hårde hvidevarer og har derudover god skabs - og bordplads.
En skydedør fører til den ene af lejlighedens 3 værelser. Et mindre værelse med indygget hems og ligeledes med udgang til altanen, som vender mod en hyggelig gårdkarré.
Bag køkkenet er der etableret et viktorialierum i forbindelse med en lang fordelingsgang. Herfra adgang til badeværelset, i sammenhæng med walk in-rum med masser af plads og hylder fra gulv til loft. Badeværelset er med brus og her findes ligeledes kombimaskine til både tøjvask og tørring.
For enden af fordelingsgangen findes lejlighedens 2 sidste soveværelser. Det største er med gennemgang til det mindste værelse, hvor der findes skab og udsigt over gårdkarréen.
Alt i alt en stor og hyggelig lejlighed med god, central beliggenhed.
Lejligheden udlejes snarest for en nærmere aftalt periode.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia