Tilbagetrukket på en stille villavej i det centrale Holstebro finder man denne smukke herskablige villa fra år 1931.
Villaen, som indeholder hele 195 kvm. beboelse samt 107 kvm. brugbar kælder, er nyistandsat og fremstår særdeles velvedligeholdt og moderne i sit udtryk, samtidig med at man har formået at bibevare husets charme og herskablige stil.
Huset ligger med en stor flot indkørsel med perlegrus og flisebelagt gangsti, som fører til en stilfuld muret trappe med søjler å hver side. Herfra adgang til en præsentabel lys hall med stuklofter og flot svungen hvidmalet trappe til 1. sal. Herfra adgang til stueetagens badeværelse nye badeværelse med brus. Hall´en leder dernæst til et stort lækkert køkken/alrum i lys og moderne stil. Nye elementer i hvid højglans og alt i hårde hvidevarer, herunder 2 ovne og emhætte med kulfilter, der kan hæves og dermed benyttes til luftrenser. I køkkenet har man bevaret de gamle originale trægulve, som matcher det helt moderne køkken flot. Herfra udgang til en dejlig charmerende terrasse og nedgang til haven. I forlængelse af køkken/alrummet findes en stor rumlig stue med karnap og pilleovn, der både giver hygge og fungerer som billig opvarmningskilde til dette plan i huset. Derudover findes i stueplan en baggang med stor skabsfryser og opbevaring og udgang samt nedgang til kælderetagen.
1. salen består af et soveværelse med god skabsplads og hele 3 værelser. Alle i en god størrelse. Soveværelse og det ene værelse har udgang til en mindre fælles altan. Derudover et godt badeværelse med nye skabselementer og muret bruseniche.
Kælderetagen er tør og brugbar. Her findes bryggers med skabselementer og vaskefaciliteter, 2 gode disponible rum, herunder et godt værksted samt teknikrum.
Separat fra denne del af huset findes ca. 50 kvm. kælder, man ikke disponerer over.
Grunden, som huset er beliggende på, er vedligeholdelsesvenlig og meget privat.
Her er gulvvarme i stueetagen og centralstøvsuger.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia