Beliggende i Skanderborg Bakker i første række til skov og grønt område finder man dette moderne og lækre rækkehus i 2 plan.
Huset ligger som det yderste i rækken, og i bebyggelsen, og dermed kun med naboer til den ene side - ingen gen- eller bagboer. Istandsættelsen af huset indebærer, at dette overtages nymalet overalt med nyslebne og behandlede gulve.
Der er indgang via entré i åben forbindelse med både stue og køkken. De store vinduespartier i stuen leder lyset gennem boligen og man mødes derfor af en lys og luftig rumfornemmelse, der præger boligen overalt.
Entréen har pæne grå klinker på gulvet, mens stue og køkken, som de resterende rum på 1. sal, er med nybehandlede parketgulve.
Der er fra stuen udgang til vestvendt terrasse og egen have.
Selve køkkenet er med pæne hvide elementer og grå bordplade. Her er god skabsplads med både over- og underskabe samt alt i hårde hvidevarer.
Derudover indeholder stueetagen et badeværelse med grålige klinker, brus med glasvæg for afskærmning, stort bordarrangement og både vaskemaskine og tørretumbler.
En flot svungen og åben trætrappe fører fra stuen til en rummelig og godt udnyttet 1. sal. Her findes repos med fordeling til hele 4 gode og lyse værelser samt endnu et badeværelse, dette lidt mindre men i stil med badeværelset i stueetagen. Alle værelser har altandøre. De 3 med franske altaner mens det ene har udgang til en mindre træterrasse mod haven. Derudover indeholder det ene værelse en større skabsvæg.
Til rækkehuset hører privat parkering lige foran døren og et isoleret skur.
Huset er beliggende i et nyere og attraktivt område, specielt for børnefamilier. Her er grønne områder, sammenhængende stisystemer, legepladser og en populær Tarzan-skov. Fællesfaciliteterne omfatter yderligere parkeringspladser, fælles cykelskur, adgang til fællesudstyr såsom græsslåmaskine, hækkeklipper m.v.
Derudover er her kort afstand til tog og andre offentlige transportmuligheder samt motorvejstilkørsel, så både Aarhus og Horsens kan nås inden for en halv time.
Huset kan overtages snarest og kan lejes for en nærmere aftalt periode, dog min. 1 år.
Forbrug direkte til forsyningsselskaberne.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia