DSC 0690 2 DSC 0644 Koekken 2 DSC 0748 2 DSC 0743 2 DSC 0731 2 DSC 0735 2 DSC 0620 2 Gaestetoilet 2 Foraeldrebadevaerelse 2 DSC 0619 2 DSC 0709 2 DSC 0699 2 Grundplan Skejbytoften 35

Møbleret eksklusiv lavenergi villa i Aarhus N

Skønt beliggende for enden af lukket stikvej, med stisystemer og legeplads lige ved døren, finder man denne flot vedligeholdte villa på hele 192 kvm. 

Villaen udlejes møbleret, men kan efter aftale ligeledes lejes delvist - eller u-møbleret. 

Boligen er spændende indrettet med flot hall, hvorfra der er adgang til etager, der byder på gode og velindrettede rum.

I det høje stueplan finder man køkken/alrum med god spiseplads til min. 6 personer og udgang til have. Selve køkkenet indeholder alt i hårde hvidevarer samt service og køkkenredskaber til den almindelige husholdning. En dobbelt fransk dør adskiller den store, rummelige daglig-/TV-stue fra spiseafdelingen. Herfra ligeledes udgang til haven. Derudover indeholder stueplan 2 gode værelser med flere muligheder for indretning alt efter behov, et pænt badeværelse med brus og forældreafdeling med skabsvæg og adgang til stort badeværelse med båse spa og bruseafdeling.

Underetagen er indrettet med et centralt aktivitetsrum med Cross-trainer, motionscykel samt spilbord/sybord, sofa og TV samt bryggers med vaskefaciliteter. 

Udlejer råder over et værelse samt viktorialierum i underetagen, som derfor ikke er inkluderet i lejemålet.

Udendørs finder man en kæmpe terrasse med havemøbler og gasgrill samt, hyggelig og overskuelig have med frugttræer.

Villaen er fuldmuret og bygget med sans for detaljen og gode materialer. Der er tale om en super lavenergi villa, der opfylder isoleringskravene til A2020. 

Skejby har børnefamilien alt, hvad den skal bruge, lige ved hånden; bl.a. indkøb, børnepasning, off. transport mv. Desuden er der kort afstand til Mollerup Skov og let tilkørsel til motorvejsnettet, Skejby Universitetshospital, Agro Food Park og Universitet.

I LEJEMÅLET ER INKLUDERET: 

WAOO Fibernet download 100 Mbit/s - upload 100 Mbit/s
BOXER stor TV-pakke (46 kanaler)
Alarm med kamerafunktion

Forbrug betales a conto således:

El: kr. 1.100 pr mdr.

Varme: kr. 1.000 pr mdr.

Vand: kr. 400 pr. mdr.

Renovation betales efter faktura, ca. kr. 1.700 årligt. 

Huset udlejes i perioden 20. december 2018 - 20. oktober 2020.

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia