Hermed udbydes den perfekte lille lejlighed for den unge studerende, som ønsker at flytte hjemmefra eller for den travle pendler, eller singlen, som søger en midlertidig men yderst central bopæl.
Her er tale om en lys og indbydende et-værelses lejlighed på 17 kvm med eget køkken. I køkkenet findes af hvidevarer komfur, køle/fryseskab samt emhætte. Der er i hele lejligheden laminatgulve.
Lejligheden er beliggende på 1. sal i en ugenert baggård. Der er i alt to studielejligheder i opgangen og beboerne i de to lejemål deles om et større fælles badeværelse/toilet i opgangen (beliggende i stueplan).
Der forefindes ligeledes vaskefaciliteter (vaskemaskine og tørretumbler med møntindkast) på badeværelset.
I gården er der et skurrum til cykelparkering og opbevaring. Gården giver samtidig gode muligheder for at have havemøbler eller lign. stående.
Ejendommen ligger for enden af gågaden, Tønnesgade, ved siden af shoppingcentret Mary´s, kun et stenkast fra det hyggelige og populære Latinerkvarter.
Lejligheden blev renoveret i 2017 og overtages nymalet.
Huslejen reguleres efter nettoprisindeks hver 1. januar.
Vand er inkl. i huslejen.
Der betales et fast beløb til el på kr. 200,00 pr. måned
A conto varme: 400,00
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia