På Tofteparken i Beder finder man dette lækre ende-rækkehus med grønne arealer omkring og en storslået udsigt over naturen.
Rækkehuset har en af de bedste beliggenheder i området, da det er trukket væk fra letbanen og i stedet ligger som et af de mest naturskønne i området.
Huset er med sine 4 værelser, beliggenhed lige ud til den fælles legeplads og med områdets sikre stisystemer særdeles velegnet for børnefamilien.
Selve huset er på 134 kvadratmeter. Dertil findes et stort skur, carport og 2 terrasser på hver sin side af huset samt en lille, fin have med direkte udgang til de grønne fællesområder og legepladsen.
Der er indgang via entré med skabsplads og plads til overtøj. Herfra er der adgang til et toilet med vaskefaciliteter samt til husets store fællesrum - et køkken/alrum og stue i ét, der udgør det meste af stueplanet.
Køkkenet er opført i hvide elementer med en massiv poleret granitbordplade. Her er masser af skabsplads og alt i hårde hvidevarer.
I forlængelse af køkkenet findes stuen, som er udformet med en vinkel, der gør indretningen nem og enkel. Her er god plads til både spiseafdeling og dagligstue.
Rummet har et fantastisk lysindfald med store vinduespartier mod haven og de grønne arealer og derudover trrassedøre i glas fra køkkenet mod husets front/indkørsel og høje vinduer på siden af huset. Her strømmer lyset fra alle vinkler gennem rummet.
En åben trappe fører fra køkken/alrummet til husets 1. sal, hvor der findes en repos med ovenlysvindue for endnu et godt lysindfald hvorfra husets 4 soveværelser og et badeværelse med brus fordeler sig. De 3 af værelserne er med indbyggede skabe og de to af værelserne har franske altaner.
Fra værelserne mod haven har man den skønneste udsigt over områdets natur.
Huset har hvidmalede vægge og lofter. På gulvene i toilet, badeværelse, entré og køkken er der praktisk, pæne grålige klinker. Derudover er der flotte, lyse trægulve i husets øvrige rum. Alle rum har gulvvarme.
Fra huset er der kun få hundrede meter til hhv. letbane og bus. Indkøb, daginstitutioner og skole er indenfor kort afstand. Derudover er der kun ca. 10 km. til Aarhus, hvortil letbanen og bussen også går. Mariendal strand og Ajstrup strand ligger indenfor en afstand på ca. 5 km.
Huset kan overtages pr. 1. marts 2022 for en periode på 2 år, dog min. 1 år.
Forbrug betales direkte til forsyningsselskaberne.
Depositum: 3 måneder
Forudbetalt leje: 1 måned
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia