Her udbydes en ny, lys lejlighed i 2 plan med soveværelset er placeret på en stor og høj hems. Lejligheden er beliggende på 2. sal i en nyopført ejendom på Valdemarsgade, en meget rolig gade ved Scandinavian Center og musikhuset. Valdemarsgade ligger lige der, hvor indre by grænser op til Frederiksbjerg og man har få hundrede meter til det mest centrale af Aarhus, herunder strøget og banegården, samt til Frederiksbjergs populære miljø med lækre caféer og specialbutikker omkring Jægergårdsgade, det kendte marked på Ingerslevs Boulevard og shopping i Bruuns Galleri.
Den nyopførte ejendom er placeret i gården af en eksisterende velfungerende ejendom fra 1987. Der er udenfor ejendommen et hyggeligt gårdmiljø på den ene side og nyetableret grønt areal på den anden på en letskrånende grund.
Der er i ejendomskomplekset elevator mellem etagerne, aflåst cykelparkering, et pænt og funktionelt fællesvaskeri og eget aflåst opbevaringsrum i kælderen til alle lejemål.
Der er derudover mulighed for at leje p-plads i tilknytning til ejendommen.
Lejligheden har alle direkte indgang til en fælles entré og køkken/alriúm i ét. Der er etableret garderobeplads og skab til overtøj ved hoveddøren. Selve køkkenet er opført med hvide elementer, lysegrå bordplade og kanter i stål. Opvaskemaskine og køle-/fryseskab er pænt integreret i køkkenet.
Stuen, som ligeledes er beliggende på dette plan i lejligheden, er i direkte forbindelse med køkkenet. Der er herfra udgang til en fin altan på ca. 4. kvm. med en fin udsigt over både det grønne område der tilhører ejendommen og Aarhus´tage. Mellem køkken og stue findes et mindre, men pænt badeværelse med lyst klinkegulv, muret bruseniche og hvide skabselementer. I stuen findes et mindre integreret skab ligesom en fastmonteret stige med opgang til en stor hems med skråvægge men fuld loftshøjde. Der er her veluxvinduer til hver side og en flot udsigt ud over Aarhus C.
Lejligheden har med sin høje beliggenhed og åbne forbindelse mellem rummene et åbnt, venligt og lyst udtryk.
Lejligheden udlejes fra 1. marts 2019.
A conto varme: 350 kr. pr. mdr.
A conto vand: 200 kr. pr. mdr.
Vaskeri betales efter forbrug.
Lejer sørger selv for el, TV og internet.
Ved hurtig overtagelse ydes 2 måneders gratis husleje!
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia