Centralt beliggende, lys og rummelig lejlighed med parkeringsplads og muligt hobbyrum.
Lejligheden rummer en entre, et badeværelse, et stort køkken med mulig spiseplads, en stue samt et soveværelse. Lejligheden er ikke delevenlig. Lejligheden er i alt 55 kvm og kvadratmeterne er veludnyttet.
I entreen findes et større garderobeskab. Herfra har man adgang til lejlighedens badeværelse samt køkkenet. Køkkenet er lyst og meget stort, hvorfor det vil være oplagt at have spiseplads her. Der er desuden masser af skabsplads i køkkenet. Fra køkkenet har man adgang til en stue, hvorfra der er yderligere adgang til et soveværelse.
Af hvidevarer findes et køle/fryseskab, en opvaskemaskine, et komfur og emhætte.
Der er i 2022 lagt nye parketgulve i stue og værelse.
Foruden lejligheden følger råderet over et stort privat depotrum (9 kvm).
Ejendommen er beliggende på Vesterbrogade, i kort afstand til Campus Vejle og midtbyen. Der er busstoppested lige foran ejendommen, hvilket gør det nemt, at benytte offentlig transport.
Alle lejligheder har dørtelefon. I baggården findes et fælles cykelskur og et flisebelagt fællesareal, hvorfra man kan nyde solen. Der forefindes parkeringspladser i ejendommens baggård, som er forbeholdt ejendommens beboere. Man må højest have én bil parkeret på p-pladsen. Ønskes flere p-pladser kan disse tilkøbes efter nærmere aftale.
Der er desuden offentlige p-båse foran ejendommen.
Der er fællesvaskeri i ejendommens kælder med vaskemaskiner og tørretumbler.
Husdyr er ikke tilladt.
Lejemålet overtages nymalet.
Ud over huslejen betales:
A conto varme, kr. 500 pr. mdr.
Vandbidrag, kr. 100 pr. mdr.
Vaskeri, kr. 150 pr. mdr.
Depositum: 3 måneders leje
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia