Beliggende i et roligt, naturrigt villakvarter i den sydlige del af Silkeborg, tæt på Ørnsø og kort fra Almind Sø, Silkeborg Bad og skovene deromkring, finder man denne moderniserede funkisvilla, som oprindeligt er fra 1970.
Villaen består af 173 kvadratmeter beboelse i et plan med en mindre forhave, flisebelagt indkørsel og med en fin afskærmet sydvestvendt have.
Der er indgang centralt i huset via entré, med skabe fra loft til gulv, i åben forbindelse med villaens hjerterum - et stort køkken/alrum og stue i ét. Her er store vinduespartier i hele fascaden mod sydvest og haven, således at både natur og sollys lukkes helt ind i boligen.
Selve køkkenet er et moderne hvidt køkken med hvide bordplader og en vaske-/kogeø der adskiller selve køkkenet fra spiseafdeling og dagligstue. Her er terrassedør med mulighed for udgang. Bag køkkenet findes endnu en indgang til villaen i bryggerset som indeholder både skabs- og bordplads samt vaskefaciliteter.
Stuen er af en god størrelse, som både kan rumme en god spiseafdeling og sofaarrangement. Herfra er der udgang til en fin terrasse og baghaven.
Fra entréen er der yderligere adgang til det ene af villaens 2 badeværelser opført med mørke klinker, hvide vægge og glasafskærming til brusenichen. I badeværelset er der etableret et ovenlysvindue for at bringe det naturlige lys ind i rummet.
En fordelingsgang til højre for entréen fører til værelsesafdelingen, som rummer hele 4 værelser, et gennemgangsværelse, som pt. fungerer som kontor, og et badeværelse med brus. 2 af værelserne har en særdeles god størrelse, hvoraf det ene, som i dag fungerer som forældresoveværelse, ligeledes har udgang til terrasse og have. Et par af værelserne har i øvrigt indbyggede skabe med skydelåger. Badeværelset i denne afdeling er opført i samme materialer som villaens øvrige badeværelse med sorte klinker, hvide vægge, skabsarragmenet i hvidt og frostet glasdør til afskærmning af bruseren.
I alle villaens værelser, fordelingsgang og stue er der flotte, varme trægulve. I entré, bryggers og badeværelser er der møørke klinkegulve.
Villaens udendørsareal er anlagt med græs og hæk i forhaven og plæne med bede, herunder nyttehave, omkranset af træer og buske i baghaven.
Villaen opvarmes med fjernvarme.
Der er tale om en flot og moderne villa med god plads til hele familien både ude og inde.
Der betales 3 måneders leje i depositum.
Udover huslejen betales for forbrug direkte til forsyningsselskaberne.
Villaen udlejes pr. 1. januar 2021 for en periode på 3 år, dog min. 1 år.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia