I Phoenix Home gør vi det, vi er bedst til. Med mere end 18 års erfaring indenfor boligbranchen anser vi os selv som eksperter indenfor boligudlejning og har gjort det til vores fornemmeste opgave at bistå den private udlejer professionelt på lejemarkedet.
Vi formidler alle typer boliger til udlejning. Hvad enten det drejer sig om en liebhaverbolig, lejlighed, villa eller et rækkehus, kan Phoenix Home være din professionelle partner i hele udlejningsperioden.
Vi tager os af det praktiske og indestår for det juridiske, når du skal udleje din bolig.
Udlejning af din bolig gennem Phoenix Home foregår i 5 faser – fra den første kontakt til udlejningen er en realitet – og først i sidstnævnte fase, når forløbet er fuldendt, er Phoenix Home berettiget til salær*.
Et Phoenix forløb kan stå alene eller følges op med administration i lejeperioden, viceværtordninger eller andre relevante services.
Det er af største vigtighed for os at vores udlejere føler sig trygge og oplyste i hele processen omkring udlejning af deres bolig. Når du udlejer din bolig gennem Phoenix Home, er du sikker på at få kompetent og professionel behandling. Vi sætter samarbejdet med den enkelte kunde højt og gør vores yderste for at finde det perfekte match mellem lejer og udlejer, så din boligudlejning foregår gnidningsfrit.
Således går respekt og samarbejde, hos os, hånd i hånd med kompetence og erfaring for at sikre dig en professionel og tryg udlejning af dit hjem, så du ikke skal bekymre dig i udlejningsperioden. Kontakt os allerede i dag og hør, hvad vi kan gøre for dig.
* Medmindre aftalen opsiges indenfor aftalt kommissionsperiode.
Har du spørgsmål eller er der ting du gerne vil have uddybet, så se vores FAQ eller kontakt os på telefon 71 99 04 82
Phoenix Home kan kontaktes både via hjemmesiden, mail eller telefon. Vi tager gerne en uforpligtende snak og står til rådighed med generel rådgivning og vurdering af udlejningsmarkedet. Det er selvfølgelig gratis at kontakte os eller booke en besigtigelse af din bolig!
Efter aftale kommer vi på besøg i boligen til en snak om muligheder og ønsker i forbindelse med evt. udlejning – altid med udgangspunkt i den konkrete bolig og udlejers situation. Vi præsenterer her Phoenix Homes boligpakker og ydelser.
Aftaleindgåelse: Udlejningsprocessen starter så snart udlejer har underskrevet den ønskede aftale med Phoenix Home. Der laves aftale om fotografering og annonceringen udarbejdes. Senest 1 arbejdsdag efter modtagelse af underskreven aftale vil sagen være aktiveret på Phoenix Homes hjemmeside.
Bl.a. via netværk og annoncering samt en aktiv screeningsproces findes egnede lejere til boligen, og Phoenix Home foretager de fornødne fremvisninger. Ønsker udlejer ikke, at Phoenix Home ligger inde med en nøgle til boligen, aftales det nærmere hvordan der skabes adgang til boligen ved fremvisninger.
Når Phoenix Home finder en lejer egnet til boligen, kontaktes udlejer for godkendelse afdenne samt for at fastslå vilkår og betingelser for lejeforholdet. En bolig udlejes aldrig til en lejer, udlejer ikke selv har godkendt, og der gives ikke tilsagn om forhold, udlejer ikke ligeledes har accepteret.
Du har sikkert mange spørgsmål, hvis du står overfor en eventuel udlejning. Her har vi samlet nogle af de hyppigste spørgsmål, vi møder hos udlejere.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia